Direkte henvendelse til forfatter Ida Toldbod ved Poco Piu Forlaget.
Kære Ida Toldbod,
Jeg læste på NRKs nyhedshjemmeside en artikkel (http://nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.8850527) omkring dit dilemma vedr., om du og dit forlag skulle omtale samerne i en ny lærebog i folkeskolen. Jeg går på andet år i kandidatuddannelsen i “Studier af Oprindelige Folk” (‘Indigenous Studies’) ved Tromsø Universitet og er netop gået i gang med min afhandling med fokus på grønlandsk traditionel viden og identitetsdannelse i uddannelsessystemet i Grønland.
Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor meget det eventuelt er af artiklen, som er taget ud af kontekst og omskrevet på en fordrejet måde af journalister, og hvor meget der rent faktisk er din og dit forlags mening. Men når jeg læser artiklen, bliver jeg dybt forarget over holdningerne i artiklen, ikke bare som akademiker på området, men også som menneske.
Kort og godt virker det til, at din opfattelse af oprindelige folk som samerne er, at disse kulturer ikke forandrer sig, men forbliver på et ikke-moderne stadie. Virkeligheden er derimod det modsatte, nemlig at oprindelige folk, som alle andre kulturer på denne jord, ikke er statiske, men tværtimod er i en konstant forandring.
Man kan derfor heller ikke argumentere for, at en kultur forsvinder eller falmer, når kulturbærerne vælger at “leve moderne liv”, f.eks. som lønmodtagere i en storby – de vil da blot udtrykke deres kultur på en anderledes måde. Denne forandring i alle kulturer sker ganske naturligt i vores mere og mere globaliserede verden. Nogle vælger til dels at anskue dette faktum med negative briller på og fokusere på “det, kulturen var engang”, eller med andre ord med romantiske øjne. Andre vælger at se dette som en positiv ting.
Men hvordan end man vender og drejer det, så går det simpelthen ikke an, at man i 2012 (eller snart nærmere 2013) udgiver en lærebog til danske skolebørn, hvor man fremstiller en række oprindelige folk/kulturer på en romantisk måde og som om, de “stadig lever præcis som de har gjort i hundredesvis/tusindvis af år”. Lærerbøger lægger sådan et vigtigt grundlag for fremtidens borgere og vælgere, at det går simpelthen ikke an, at man bilder en generation sådan nogle ting ind!
Sådanne opfattelser af oprindelige folk og kulturer kan f.eks. udmunde i, at danskere f.eks. kan finde på at kommentere til mig her i Tromsø (med barnlig begejstring): “Sally, jeg har lige mødt min første same! Men ved du hvad, hun ser jo ud fuldstændig som dig og mig…?!” Denne højtuddannede og velbegavede dansker var simpelthen overrasket over, hvor ikke-eksotiske og almindelige disse vores nordiske medborgere er.
Ved direkte at søge “eksotiske” kulturer og undlade at omtale “ikke-eksotiske” kulturer i en lærerbog vil jeg derfor argumentere, at blot fremmedgør disse kulturer endnu mere for disse unge danske borgere – i stedet for at bestræbe sig på at øge kulturforståelsen blandt disse.
Jeg håber derfor, at du og dit forlag vil blive mere opmærksomme på de store problematikker, der ligger i, at I opfatter kulturer som statiske og desuden inddeler og vælger/fravælger dem som “eksotiske” kontra “ikke-eksotiske” i en lærerbogs præsentation af kulturer. Hvis I har behov for at få mere viden omkring, at ingen kulturer er statiske, kan jeg eksempelvis henvise til Jeffrey Sissons “First Peoples” som en bog om oprindelig folk i den verden, vi lever i i dag. Ønsker I til gengæld fortsat at beskrive oprindelige folk, som de tidligere har levet – upåvirket af en globaliseret verden – så må jeg på det kraftigste anbefale, at I gør det MEGET tydeligt i lærebogen, at der så er tale om en historiebog eller måske rettere et antropologisk værk om fortiden, og eventuelt behandle faktummet omkring, at ingen kulturer er statiske, i et særskilt kapitel.
Jeg håber, at denne email vil blive modtaget som et godt råd med på vejen i det spændende arbejde, som I gør. Jeg håber desuden på en tilbagemelding og gerne kommentarer.
Med venlig hilsen
Sally Rosendahl
Jeg har nu fået følgende svar fra Ida Toldbod: